I formularen Min sidste vilje kan du nedskrive dine ønsker til din begravelse/bisættelse. Ved at udfylde Min sidste vilje hjælper du dine pårørende ved på forhånd at træffe nogle af de svære valg, som er nødvendige, når der skal arrangeres en begravelse eller bisættelse.

Hensigten med Min sidste vilje er at skabe dialog og oplyse om mulighederne. Du behøver ikke tage stilling til alle punkter i formularen.

Det er vores oplevelse, at har afdøde selv har taget stilling til sine ønsker på forhånd, er det en stor hjælp for de efterladte i den svære tid efter dødsfaldet. Det giver de pårørende tryghed og ro at vide, at begravelseshandlingen er efter afdødes eget ønske.

4 gode råd til udfyldelse af Min sidste vilje

  • Fortæl Deres nærmeste at du har udfyldt min sidste vilje, samt hvor du opbevarer dokumentet.
  • Opbevarer du dokumentet elektronisk f.eks. på en computer, USB, DropBox el.lign. så husk at fortælle dine nærmeste hvor du opbevarer dine brugernavn/koder.
  • Husk at skrive dato på dokumentet. Dette gør det lettere at finde den nyeste udgave, hvis du udfylder en ny Min sidste vilje eller foretager rettelser.
  • Skriv hvis du ønsker at fravælge f.eks. dødsannonce i avisen, obduktion el. lign.

Min sidste vilje er ikke et juridisk bindende dokument på samme måde som et testamente. De pårørende kan kun efterleve dine ønsker, såfremt de ikke overstiger de økonomiske midler som er til rådighed eller strider imod gældende regler og love.

Såfremt du måtte have spørgsmål til Min sidste vilje er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 2164 2970. Vi sender dig gerne et eksemplar uden beregning