Planlæg din egen begravelse
I dokumentet “Min sidste vilje” kan du nedskrive dine ønsker i forbindelse med egen begravelse/bisættelse. Når du udfylder “Min sidste vilje” hjælper du dine pårørende ved på forhånd, at have træffet nogle af de mange beslutninger, som er nødvendige, når der skal arrangeres en begravelse.
Min sidste vilje
Hensigten med “Min sidste vilje” er at skabe dialog og oplyse om mulighederne. Du behøver ikke tage stilling til alle punkter i formularen.
Du kan f.eks. skrive om du vil kremeres eller begraves, hvor du ønsker gravsted, hvilke blomster du ønsker kisten pyntet med, ønsker til salmer, dødsannonce i avisen m.v.
Download “Min sidste vilje ” eller få dokumentet tilsendt gratis
Du kan downloade ” Min sidste vilje” her.
Vi sender også gerne et eksemplar til dig med posten – kontakt os på telefon 2164 2970 eller post@uldahls.dk.
Du/I er også velkommen på vores kontor, Hovedgaden 28, 2970 Hørsholm.
Fortæl dine nærmeste, at du har udfyldt ”Min vidste vilje”, samt hvor du opbevarer dokumentet. Du kan få opbevaret dokumentet gratis hos os.
5 gode råd til udfyldelse af “Min sidste vilje”
- Fortæl de nærmeste at du har udfyldt min sidste vilje, samt hvor dokumentet opbevares.
- Opbevares dokumentet elektronisk f.eks. på en computer, USB, Dropbox el.lign. så husk at fortælle dine nærmeste hvor du opbevarer brugernavn/koder.
- Husk at skrive dato på dokumentet. Dette gør det lettere at finde den nyeste udgave, hvis du udfylder en ny “Min sidste vilje” eller foretager rettelser.
- Skriv hvis du ønsker at fravælge f.eks. dødsannonce i avisen, obduktion el. lign.
- “Min sidste vilje” er ikke et juridisk bindende dokument på samme måde som et testamente. De pårørende kan kun opfylde dine ønsker, såfremt de ikke overstiger de økonomiske midler som er til rådighed eller ikke strider imod de gældende regler.
Forberedende samtale
Vi holder gerne en uforpligtende og gratis samtale. Her hjælper vi med at planlægge og tage stilling til ønsker i forbindelse med egen begravelse/bisættelse.
Mødet kan finde sted hjemme hos dig eller på vores kontor Hovedgaden 28, 2970 Hørsholm. Ring på telefon 2164 2970, så aftaler vi et møde når det passer.