Samtalen med bedemanden

Med en personlig bedemand lægger vi vægt på at give jer mulighed for at tage en værdig og personlig afsked, uanset religiøs eller social status. Vi står til rådighed med en rådgivning, der sikrer, at afskeden med den I har mistet bliver personlig og smuk.

Vi tillægger den personlige samtale stor betydning

Vi tager gerne en samtale hos jer, og I er naturligvis også velkommen hos en personlig bedemand i Hørsholm: Hovedgaden 28, 2970 Hørsholm.

Ved samtalen skal vi tale om de praktiske opgaver, vi tager os af, og om de personlige elementer, som I ønsker skal være en del af afskeden. Vi guider jer igennem de forskellige muligheder og hjælper med at skabe en ceremoni, der føles rigtig for jer og jeres kære.

Det kan også være, at afdøde selv har udtrykt nogle ønsker omkring sin bisættelse eller begravelse. Det kan være særlige ønsker omkring det tøj, afdøde skal have på, eller specifik musik, der skal spilles under ceremonien. Det kan også være, at der er ønske om genstande, breve eller fotos, som afdøde skal have med på sin sidste rejse. Vi hjælper jer med at opfylde disse ønsker, så afskeden bliver så personlig og meningsfuld som muligt.

Uldahls giver Dem overblikket

I kan trygt overlade de mange praktiske opgaver i forbindelse med begravelsen til os. Vi sørger for alt fra kontakt til kirken og gravstedets tilrettelæggelse til de nødvendige dokumenter, så I kan fokusere på at tage afsked i ro og værdighed.
Foruden de personlige ønsker og praktiske opgaver, skal vi også tale om:

  • Afdøde skal kremeres (brændes) eller jordfæstes (begraves)
  • Jeres ønsker omkring tid og sted for begravelsen eller bisættelsen
  • Kontakt til præst
  • Valg af kiste/urne
  • Skal afdøde iklædes tøj (f.eks. eget tøj)
  • Særlige ønsker eller genstande som afdøde skal have med i kisten
  • Kistepynt og øvrige blomster i kirken eller kapellet
  • Annoncering i aviser og ugeblade
  • Kirkegård, gravsted og evt. gravsten