Uldahls – personlige begravelser
Uldahls er et familiefirma, hvor den vigtigste opgave er at rådgive og hjælpe familier, som har mistet. Vi bistår med personlige begravelser og bisættelser.
For os er det vigtigt at I føler jer trygge hele vejen
Vi går til opgaven med afsæt i mange års erfaring, en konsekvent etik og den rette uddannelse af hele vores personale.
Hos Uldahls er vi eksaminerede bedemænd igennem Danske Bedemænd, og vi er uddannet til at yde en personlig og kvalificeret rådgivning.
Christian Uldahl
Indehaver og eksamineret bedemand med mere end 23 års erfaring. Uddannet og eksamineret bedemand med udmærkelse hos brancheorganisationen Danske Bedemænd. Uddannet Traume- og Kriseterapeut med speciale i KKS.
”Vores vigtigste opgave er at skabe tryghed og tillid til, at vi på en omsorgsfuld og professionel måde, kan varetage den store og vigtige opgave det er, at arrangere det sidste farvel”
Katrine Uldahl
Katrine er eksamineret bedemand, og uddannet hos brancheorganisationen Danske Bedemænd. Hun har mere 18 års erfaring, og står for en seriøs og pålidelig rådgivning af efterladte:
”Jeg lægger vægt på at være omsorgsfuld, empatisk og professionel, når de efterladte har brug for mig”.
Karen Mikelsons
Karen er eksamineret bedemand hos Uldahls.
Hun har mere end 20 års erfaring som event- og mødeplanlægger. Hendes ekspertise er koordination og samarbejde med mange forskellige instanser. Karens evne til at kommunikere på tværs af alle lag er en vigtig del af arbejdet som bedemand.
”Omsorgsfuld og seriøs rådgivning er utrolig vigtigt for mig, når de efterladte befinder sig i en sorgfuld situation.”