Hvad koster en begravelse?

Hos Uldahls ønsker vi, at give vores kunder en smuk og personlig begravelse til den rigtige pris. Men det kræver ofte en individuel og uddybende samtale med de pårørende for at finde den rigtige løsning, når der skal siges farvel for sidste gang.

Prisen på en bisættelse eller begravelse

Hos Uldahls er ikke to bisættelser eller begravelser ens, da vi ikke ønsker at arbejde med standardløsninger. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke ønsker at matche priserne på markedet.

Ofte kan vi faktisk være billigere end de priser, der kan findes på nettet.

Vi har derfor bevidst valgt at tage udgangspunkt i de pårørendes konkrete ønsker via en personlig samtale. Ved samtalen kan vi finde den rigtige løsning til den rigtige pris.

Gratis og uforpligtende samtale

Nogle pårørende ønsker selv at stå for enkelte elementer i forbindelse med bisættelsen/begravelsen. Det er I naturligvis velkommen til og det vil ofte have en besparende indvirkning på prisen. Men der er mange andre faktorer, som vi ikke kender på forhånd, når vi bliver spurgt om en fast pris.

Det har også betydning, om afdøde efterfølgende skal begraves eller bisættes fra den lokale kirke eller det nærmeste kapel. Derfor er vi ikke i stand til at give en fast pris på forhånd, som i værste fald enten vil medføre uindfriede forventninger eller kedelige ekstraregninger.

Derfor tilbyder vi altid en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi gennemgår forløbet.