Når vi mister et familiemedlem er det vigtigt at vide, hvordan børn kan reagere på døden. Baseret på vores egne erfaringer og b.la. Børns Vilkår og Kræftens Bekæmpelse, har vi samlet lidt råd, som kan hjælpe forældre med at tale med deres børn om døden og sorgen.
I dag anbefaler man generelt, at børn og unge får mulighed for at deltage i begravelsen/bisættelsen, hvis de har lyst. Der findes ingen regler for hvad der er rigtigt eller forkert at gøre. Det er op til forældrene at vurdere hvad der er det rigtige for barnet.
Svar på barnets spørgsmål om døden og sorg.
Det er vigtigt at vi som voksne lytter til børnenes spørgsmål og giver den nænsomme, men ærlige svar. Det er vores erfaring at det er en stor hjælp for både børn og voksne, at kunne tale om døden og sorg.
Skab en historie
Det kan være en hjælp for især mindre børn, hvis du skaber en historie omkring afdøde, sig f.eks. ”Mormor var blevet meget træt og gammel. Hun kunne ikke længere gå op og ned ad trappen. Hun kunne heller ikke længere gøre mange af de ting hun holdt af og til sidst døde hun. Nu ligger hun i en kiste og skal begraves. Vi har fundet et fint sted på kirkegården hvor hun skal ligge og hvor vi kan besøge hende.”
Tal om de gode historier
Det kan hjælpe at I taler om de minder, I havde sammen med mormor. F.eks. ”Jeg kommer også til at savne mormor– kan du huske, at hun altid bagte de lækreste småkager når vi besøgte hende”
Hvor er man når man er død?
Nogle børn stiller spørgsmål om, hvor man kommer hen, når man dør. Det er helt naturligt for barnet at prøve at forstå sin verden, og det kan her være hjælpsomt, at du tør tale med barnet om døden og sorgen. Når man taler med barnet, skal man huske på, at det så vidt muligt skal ske på en alderssvarende måde. Barnet forstår verden ud fra sig selv – brug derfor gerne ord og udtryk, som barnet forstår.
Det vigtigt, at man bruger det konkrete ord “død”. Børn forstår ikke omskrivninger, og nogle børn, går og venter på deres bedsteforældre, fordi de har fået at vide at mormor ”er gået bort” eller ”har fået fred”.
Det kan være svært for mindre børn at forstå døden, da den er abstrakt. Man kan godt forklare barnet, at den døde bliver begravet eller kremeret. Men der kan også være behov for, at man skaber en fortælling, som børnene bedre kan forholde sig til. Man kan f.eks. sige at mormor nu er en engel i himlen eller en stjerne, som vi kan vinke til om aftenen.
Det er vigtigt, at du holder fast i én bestemt forklaring, som barnet kan læne sig op ad, indtil barnet er klar til en mere voksen forståelse af døden.
Børn reagerer og udtrykker sorg
Børn viser deres sorg på forskellige måder. Det er normalt for et barn at reagere på at miste. Du skal i udgangspunktet ikke være bekymret, når barnet reagerer på død og sorg. Barnet forsøger blot at forstå, hvad der er sket og vænne sig til den nye situation. Hos børn kan reaktionerne komme og gå, uden at det er udtryk for, at noget er galt. Det kan være en god idé, at tale med barnet om reaktionerne og forsikre barnet om, at det er ok at reagere på forandringerne og man godt kan have følelser som man måske ikke kan forklare.
Lad barnet se din sorg
Hvis man selv er i sorg, så lad barnet se din sorg, og opleve at du er ked af det. Hvis du prøver at skjule sorgen, får barnet den opfattelse at sorg er en forbudt følelse.
Forbered dit barn på begravelsen
Børn kan have behov for at være med i forberedelserne til begravelsen, især børn i skolealderen.
Nogle børn kan have glæde af at tegne en tegning, som de kan have med i kirken og lægge på kisten. At tegne er ofte en god måde for især mindre børn, at udtrykke deres tanker og følelser på. De kan også lave en perleplade, kastanjer, tegne på små sten eller lign.
For nogle børn er det vigtigt, at afdøde får én bestemt ting med i kisten. Det kan f.eks. være et brev, tegning eller noget barnet har lavet til afdøde. Bedemanden kan altid sørge for at effekterne kommer med i kisten – også efter kisten er lukket.
Nogle lader også børnene tegne eller male på kisten i kirken.
Små hjerter
Hos Uldahls har vi udviklet nogle små træhjerter i farverne hvid, lyserød og lyseblå. På hjertet kan man tegne eller skrive en hilsen med permanent tusch. På bagsiden er der et dobbeltklæbende klistermærke, så hjertet kan sættes fast på kisten i kirken.
Sådan kan du forberede dit barn på en begravelse
Det er naturligt, at børn deltager i begravelsen/bisættelsen sammen med de andre familiemedlemmer. I mange tilfælde har børn en umiddelbar, ukompliceret opfattelse af døden. Hvis børn ikke bliver taget med, kan de føle sig holdt uden for. Omvendt vil mange børn sikkert føle, at de er en del af fællesskabet, hvis de deltager i begravelsen.
Det kan være en god ide at forberede barnet på forløbet omkring begravelsen eller bisættelsen.
- Tal om hvordan stemningen i kirken vil være.
- Fortæl hvordan kirken og kirkerummet ser ud.
- Fortæl nøjagtigt hvad der skal ske og hvorfor.
- Sørg for at der er en voksen hos barnet under hele begravelsen/bisættelsen.
- Børnene kan tegne tegninger, perleplader eller et brev og lægge det på kisten i kirken.
- Tegn en tegning eller skriv et brev og have med i kirke.
- Lav en perleplade eller finde en fin sten på stranden som du kan lægge på kisten i kirken.
Sådan taler du med dit barn omkring begravelsens forløb
Det er vigtigt, at du er konkret og nøje beskriver forløbet omkring begravelsen.
Man kan f.eks. sige
”Når vi kommer ind i kirken vil der nok være en masse blomster. Det er fra mennesker som tænker på mormor og som kommer til at savne hende.”
”Kisten står oppe ved alteret. Kisten er hvid og ovenpå kisten er der lagt blomster. Mormors krop ligger i kisten sammen med de ting og tegninger du har lavet. ”
”Når begravelsen begynder vil kirkeklokkerne ringe og orglet begynde at spille. Det kan godt være lidt højt. Så begynder vi med at synge en salme. ”
“Du vil måske opleve at jeg og nogle af de andre voksne græder, det er fordi vi alle sammen holdt rigtig meget af mormor og kommer til at savne hende. Men jeg bliver OK igen”
Hvis barnet ikke har lyst til at være med til begravelsen/bisættelsen.
Børn skal naturligvis ikke tvinges med til begravelsen, hvis de ikke har lyst. Man kan prøve at motivere barnet ved at tale om, at det er rart at se så mange mennesker som var glade for afdøde.
Man kan tage fotos i kirken, som barnet efterfølgende kan se hvis hun/han har lyst til det.
Tag børnene med til urnenedsættelsen
Det er en mulighed at tage barnet med til urnenedsættelsen hvis der er tale om en bisættelse. Urnenedsættelsen finder ofte sted nogle uger efter ceremonien i kirken. Det er ofte kun den nærmeste familie som deltagere dvs. det er personer som barnet kender og er tryg ved. Urnen sænkes forsigtigt ned i graven og graveren kommer jord oven på. Det er en konkret handling som barnet måske nemmere kan forholde sig til fordi han/hun selv har set urnen blive sat ned i jorden og ved det er her mormor er når vi besøger hende på kirkegården. Man kan tage en buket blomster med og lægge på graven eller man kan tænde og sætte et lys.