Der er mange, der i disse år melder sig ud af den danske folkekirke. Det betyder, at de som udgangspunkt ikke har ret til at blive begravet eller bisat fra en kirke.
Der er mulighed for at afholde en borgerlig begravelse eller bisættelse f.eks. i et kapel. Her er det ikke kirken og kirkens ritualer, der er rammen og formen. Den borgerlige begravelse eller bisættelse er også en relevant mulighed, hvis afdøde ikke ønsker, at der er en præst til stede.
Borgerlig begravelse – ikke medlem af folkekirken
Hvis du vælger en borgerlig begravelse, har du valgt kirken og dens kirkelige ritualer fra. Du kan selv vælge at stå for højtidelighedens forløb i kapellet, eller vi kan gøre det for dig.
En borgerlig begravelse eller bisættelse kan i princippet foregå, hvor du ønsker det. Det kan være i hjemmet, i et kapel eller i en have, som afdøde har en særlig tilknytning til. Loven definerer ingen krav til, hvordan den ikke-kirkelige ceremoni skal foregå.
Der er blot en forventning om, at almindelig sømmelighed overholdes.
Hørsholm Kirkegårdskapel kan bl.a. benyttes til en borgerlig begravelse eller bisættelse. Kapellet ligger på Hørsholm Kirkegård og i kort afstand fra Hørsholm Midtby. Du kan læse mere om Hørsholm Kirkegårdskapel på Hørsholm Kirkegårds hjemmeside; klik her for at komme til siden.
Vi hjælper med den personlige begravelse
Har I nogle særlige ønsker til en borgerlig begravelse / bisættelse, så hjælper vi jer gerne med at gøre afskeden unik og ceremonien personlig.
Kontakt os på telefon 2164 2970, hvor vi er klar med råd og vejledning i hvordan I kan gøre afskeden unik og personlig.
Vi er her for jer
De færreste har (heldigvis) erfaring med de mange praktiske opgaver, der er i forbindelse med en begravelse eller bisættelse. Uldahls er der for jer igennem hele forløbet, så I kan føle jer tryg og vide, at der er styr på alle de praktiske opgaver og detaljer. I kan kontakte os døgnet rundt.