For en smuk og personlig begravelse

Samtalen med bedemanden

Vi lægger vægt på at give Dem mulighed for at tage en værdig og personlig afsked, uanset religiøs eller social status. Vi står til rådighed med en rådgivning, der sikrer, at afskeden med den De har mistet bliver personlig og smuk.

Vi tillægger den personlige samtale stor betydning.

Vi tager gerne en samtale hos Dem, og De er naturligvis også velkommen hos os i Hørsholm: Hovedgaden 28, 2970 Hørsholm.

Ved samtalen skal vi tale om de praktiske opgaver, vi tager os af, og om de personlige elementer, som De ønsker skal være en del af afskeden.

Det kan også være at afdøde selv har udtrykt nogle ønsker omkring sin bisættelse eller begravelse. Det kan være særlige ønsker omkring det tøj, afdøde skal have på. Det kan også være, at der er ønske om genstande, breve eller fotos, som afdøde skal have med på sin sidste rejse.

Det er ikke længere nødvendigt at finde dåbs- og vielsesattester frem. Vi modtager alle nødvendige oplysninger digitalt. Som bedemand er det vigtigt for os, at De føler Dem i trygge hænder, når vi sammen planlægger en værdig begravelse / bisættelse.

Uldahls giver Dem overblikket

Foruden de personlige ønsker og praktiske opgaver, skal vi også tale om:

  • afdøde skal kremeres (brændes) eller jordfæstes (begraves)
  • Deres ønsker omkring tid og sted for begravelsen eller bisættelsen
  • kontakt til præst
  • valg af kiste/urne
  • skal afdøde iklædes tøj (f.eks. eget tøj)
  • særlige ønsker eller genstande som afdøde skal have med i kisten
  • kistepynt og øvrige blomster i kirken eller kapellet
  • trykte salmeblade/ program
  • annoncering i aviser og ugeblade
  • kirkegård
  • gravsted
  • evt. gravsten
  • sted for mindesammenkomst efter højtideligheden
Christian Uldahl og Katrine Uldahl

Christian Uldahl
Katrine Uldahl
Eksaminerede bedemænd

Hovedgaden 28
2970 Hørsholm

Telefon: 2164 2970
post@uldahls.dk