For en smuk og personlig begravelse

Tlf: 2164 2970

Sådan hjælper du en ven i sorg

04. nov. 2019

Sådan hjælper du en ven i sorg

Når en person, som er nær på os er i sorg, er det naturligt for os at forsøge at fjerne deres smerte. Det gør ondt på os, at se en vi holder af har det dårligt og er i smerte.

Du hjælper bedst en personen som er i sorg ved at acceptere at du ikke kan fjerne deres sorg.

Målet er ikke at fjerne eller dulme smerten. Målet er at være en omsorgsfuld ven.

Hold igen med de gode råd

Hvis du forsøger at opmuntre din ven med bemærkninger som ” Har du prøvet at gå en dejlig tur i det dejlige solskin?” kan personen i sorg føle sig tvunget til at skulle forsvare sine følelser. Personen i sorg kan føle sig misforstået i stedet for støttet.

Sig i stedet ” Jeg er ked af det som er sket. Har du lyst til at fortælle mig om det”. På denne måde anerkender du sorgen og lader den få plads.

Pas på med at sammenligne dig selv eller andres oplevelser med sorg – lyt i stedet til personens følelser.

Stilhed kan virke ubehageligt og akavet på mange, men prøv ikke at udfylde stilheden. Lad den sørgende græde, tale ud eller være stille.

Hvis du synes stilheden bliver for meget, så giv et kram eller tag personens hånd. Det vil føles hjælpsomt og støttende, bare at du er der.

3 gode råd til dig som vil hjælpe en ven i sorg

  1. Hold af
  2. Hold om
  3. Hold mund

De forbudte ord

”I det mindste fik I mange gode år sammen….” eller ”I det mindste skal din far ikke lide mere…”  Sig aldrig ” I det mindste ” det underminerer den der sørger følelser og gør personen ensom, fordi ingen forstår dem.

Sig i stedet:  ”Jeg er ked af du skal gå igennem det her. Du skal vide at jeg holder af dig og vil hjælpe dig.”

Når man er i sorg kan det være svært at bede om hjælp. Tilbyd derfor selv hjælp til det praktiske og dit selskab så den sørgende ikke er alene.

Du kan ikke fjerne sorgen, men du kan slå græsplænen, komme med aftensmad eller hjælpe med at købe ind.

Christian Uldahl og Katrine Uldahl

Christian Uldahl
Katrine Uldahl
Eksaminerede bedemænd

Hovedgaden 28
2970 Hørsholm

Telefon: 2164 2970
post@uldahls.dk