For en smuk og personlig begravelse

Hvad gør man ved dødsfald?

- som efterladt og pårørende.

Ved forventet dødsfald i eget hjem

Nogle dødsfald er desværre forventede. De skal kontakte afdødes egen læge, lægevagten på tlf. 1813 eller hjemmeplejen i Deres område.

Lægen kommer inden for de næste timer og udfærdiger dødsattesten. Først når dødsattesten foreligger må bedemanden hente afdøde.

Når lægen er tilkaldt kan De kontakte os, så vi kan aftale ilægning af afdøde i kiste samt hvornår De ønsker en samtale omkring de praktiske foranstaltninger ved begravelsen eller bisættelsen.

Vi kan mødes hos Dem eller på vores kontor Hovedgaden 28, 2970 Hørsholm.

Ved uventet dødsfald i eget hjem

De skal kontakte alarmcentralen på tlf. 112. Ambulance og politi kan hjælpe med transport til sygehuset. I nogle tilfælde skal politiet foretage en undersøgelse af dødsstedet samt afdøde.

Det kan f.eks. være i i nedenstående situationer:  

  • Når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller et ulykkestilfælde.
  • Når en person findes død.
  • Når døden er indtrådt pludseligt og ikke er forudset af lægefagligt personale.

Læs mere om politiets undersøgelse her

Ved dødsfald i beskyttet bolig og plejehjem

Plejehjemmets personale kontakter lægen. Det er ofte afdødes egen læge, eller lægevagten 1813 hvis dødsfaldet sker i weekenden. Når lægen er kontaktet skal De kontakte bedemanden, som efter aftale kommer og lægger afdøde i kiste og kører til kapel.

Dødsfald på hospital

Sker dødsfaldet på et hospital overføres afdøde til hospitalets kapel. Dødsattesten udstedes af en hospitallæge ofte dagen efter dødsfaldet. Bedemanden afhenter dødsattesten på hospitalet efter aftale med Dem.

Hvis De ønsker at være til stede når afdøde iklædes og lægges i kiste, kan dette naturligvis lade sig gøre.

Christian Uldahl og Katrine Uldahl

Christian Uldahl
Katrine Uldahl
Eksaminerede bedemænd

Hovedgaden 28
2970 Hørsholm

Telefon: 2164 2970
post@uldahls.dk